Du er her: Forside » Det nytter » Derfor støtter vi som virksomhed

Derfor støtter vi som virksomhed

– En lille organisation, der meget konkret kan vise, at vi er med til at gøre en forskel. Tscherning A/S fortæller, hvorfor de støtter socialt arbejde gennem Verdens Børn.

Tscherning A/S har bl.a. betalt for rydning og planering af sportspladsen ved Madera-skolen i Uganda

Tscherning A/S’s støtte til sociale formål er først og fremmest drevet af ejeren, Søren Tscherning. ”Søren er optaget af, at hans firma skal skille sig ud fra de øvrige i entreprenørbranchen”, fortæller Iben Andreasen, der er HR-chef i Tscherning A/S. ”Han tænker i social kapital og arbejder for, at man i Tscherning A/S tænker i holdninger.”

”Tscherning A/S har givet økonomisk støtte til en lang række formål inden for især sygdomsbekæmpelse og hjælp til udsatte”, fortæller Iben. ”I nogle tilfælde har sygdom blandt de nærmeste været anledningen, mens støtten til Verdens Børn har været drevet af ønsket om at række langt ud – til dem, der har allermest brug for hjælp.”

”Vi får mange henvendelser om støtte”, siger Iben, ”og det er nødvendigt at vælge mellem mange gode muligheder. Vi fik kendskab til Verdens Børn gennem personlig kontakt og valgte at støtte denne organisation, fordi den er lille og meget konkret kan vise, at vi er med til at gøre en forskel.  Tscherning A/S er et firma i vækst, og vi tror på, at vi med Verdens Børn kan have det nære samarbejde, der gør, at vi kan tilpasse omfanget og karakteren af gensidige ydelser i takt med de aktuelle behov og muligheder”.

Din støtte

Hjælp til betaling og køb