Du er her: Forside » Projekter » Vi støtter projekter i Indien » Kariyalur

Kariyalur

Børnehjemmet i Kariyalur ligger i en fattig indisk bjergegn. Børnene må bo på skolen, fordi der mangler veje i bjergene.


Projektet i Kariyalur ligger meget afsides langt oppe i bjergene i Kalrayan Hills, omkring syv timers kørsel sydvest for Chennai (Madras) i Indien.

Kariyalur består af et børnehjem for drenge, et børnehjem for piger og en skole. Der bor omkring 350 børn, og 79 af børnene får støtte af fadderskaber gennem Verdens Børn.

Projektet gør en forskel

Børnene kommer fra meget afsidesliggende landsbyer i bjergene, hvor der kun er få og dårlige veje. Deres eneste mulighed for at komme i skole er derfor at bo på børnehjemmet.

De fleste af forældrene er analfabeter og lever som fattige bjergbønder eller daglejere.

Det er kun få af børnene, som får en videre uddannelse efter afslutningen af 12. klasse. Men på børnehjemmet gøres der meget for at give børnene en bred almenviden.

Støttet af Verdens Børn siden 1977

Projektet blev startet i 1977 efter anmodning fra den danske missionær Helga Johansen. Hun havde nogle år før fundet frem til befolkningen, der levede på stenalderniveau i bjergene nær hendes missionsstation.

Da Verdens Børn kommer ind i billedet i 1977, er behovet for skolegang stort, og der bliver tegnet fadderskaber for en stor del af børnene.

Verdens Børn og Danida har sponsoreret en del af bygningerne. Derudover får Kariyalur økonomisk støtte fra forskellige kirkelige organisationer.

Lederen af projektet hedder Benjamin Sudhakar.

Bliv medlem af Verdens Børn

Som medlem bliver du en del af en lille, uafhængig hjælpeorganisation.

Sidste nyt

Jordskælvet i Nepal i foråret 2015 betød, at børnehjemmets gamle bygning fik nogle smårevner, men ikke noget alvorligt.

Stort set alle børnene har klaret sig rigtig godt i skolen i 2014, både de hjemmeboende og drengene på hjemmet. De mindre børn, der har haft svært ved at følge med i skolen, har med stor succes fået lektiehjælp af de ældre drenge, og alle børnene har kunnet rykke op i næste klasse.

> Årsrapport 2014 for Albella Boys Home

Kontakt

Albella Boys Home, Kalimpong 734301, Dist. Darjeeling, West Bengal, India.

Projektnummer: 1317,1310

Find Albella Boys Home (Google Maps)

Projektansvarlig: Merete Hansson